Om Færøerne - Mjørkadalur

Færøerne er en øgruppe i Atlanterhavet nord for Skotland og midtvejs mellem Norge og Island, 7º vest og 62º nord. Øerne har udstrakt hjemmestyre i rigsfællesskab med Danmark, men er ikke medlem af EU. I løbet af 1900-tallet har Færøerne gennemgået en drastisk udvikling fra isoleret landbrugsland med især fåreavl og lidt kystfiskeri, til en moderne eksportøkonomi baseret på fiskeri og tilhørende fiskeindustri.

Færøerne består af 18 øer, som er adskilt af smalle sunde og fjorde. Nærmeste land er Shetlandsøerne, 300 km. mod sydøst. Areal 1.399 km², befolkningstal 50.844 (2018), hovedby Tórshavn, møntenhed Færøske krónar / Danske kroner.

Flaget blev hejst første gang i 1919. Det var halvofficielt fra 1931 og blev først i 1948 fastsat officielt. Flaget er tegnet af to færøske studenter, med Islands flag som forbillede. Rødt og blåt er øernes traditionelle farver. Korset skal vise tilknytningen til Norden og fælles kristendom; hvidt står for havets skum og den rene, lyse himmel. Flaget kan benyttes over alt i Danmark uden særlig tilladelse.

Folkekirken på Færøerne er evangelisk-luthersk og udgør siden 1990 et af den danske folkekirkes tolv stifter og er samtidig ét provsti. Stiftet er delt i 13 præstegæld (pastorater) med 20 præster og der findes ialt 60 sognekirker. Dansk var officielt kirkesprog fra Reformationen frem til 1939; siden da er Bibelen, salmebog og ritualer kommet på færøsk.

Fiskeri og fiskeindustri er de bærende erhverv og stort set alle andre erhverv på Færøerne kan ses som afledt af disse. Skibsværfter og fremstilling af fiskeredskaber er de vigtigste brancher, selv om der er gjort mange forsøg på at etablere andre småindustrier. Det lille hjemmemarked, afstandene til evt. eksportkunder samt forholdet til EU har sat snævre grænser for mulighederne. Set over en længere periode, er det mest iøjnefaldende træk ved erhvervs udviklingen, landbrugets tilbagegang. Landbruget beskæftigede i 1845 68 % af befolkningen og under 1 % i 1990, hvor langt størstedelen af færingerne er i handels- og servicesektoren. Beskæftigelsen i selve fiskeriet er faldende og udgør i 1996 10 %.

Landbruget er fortsat overvejende et udmark-indmark-system, med fåreavl som vigtigste element. Indmarken er den indhegnede, opdyrkede del omkring de gamle bygder. Her dyrkes græs til vinterfoder for får og kvæg, desuden lidt kartofler til eget forbrug. Tidligere spillede kornavl en rolle. Udmarken er udyrket og her græsser fårene året rundt. I vinterhalvåret får en del af dem lov til at græsse overalt på indmarksarealerne. Fårebestanden er på ca. 70.000 og der slagtes årligt godt 40.000 lam.

Jorden er enten kongs- eller odelsjord. Kongsjorden var oprindelig kirkejord, men efter Reformationen blev den eksproprieret af kongen og ejes nu af Færøernes Lagting. Kongsgårdene går som samlede brug videre som arvfæste til ældste søn. Odelsjord kan derimod sælges og splittes ved arvedeling. Disse arveregler bevirker, at kongsbønderne blev den stabile, magtfulde faktor i samfundet. I overgangstiden til fiskeri var det bygderne med megen odelsjord og der med størrer fleksibilitet, som især kunne optage befolkningsvæksten.

Vegetationen på Færøerne er artsfattig og nærmest beslægtet med den på Island og den nordlige del af De Britiske Øer. Naturlig træ- og busk- vegetation mangler helt på nær lavt pilekrat og en krybende form af almindelig ene. Indførte træer, især nåletræer, er plantet på nogle af de størrer øer. Den dominerende vegetationstype er græshede, ofte med islet af lyng og blåbær; på højderyggene findes kun en sparsom vegetation af fjeldplanter. Den frodigste plantevækst optræder i raviner og på klippehylder i de lavestliggende egne og i indhegnede områder, der er beskyttet imod fåregræsning. Færøerne har ca. 400 arter af karplanter samt 400 mosser og 250 laver.

Dyrelivet er præget af øernes isolerede beliggenhed: Der er ingen krybdyr og padder, ingen oprindelige arter af landpattedyr og kun få arter af andre grupper med ringe spredningsevne. Den dominerende dyregruppe på Færøerne er fuglene. Der er ganske vist kun 42 fast ynglende arter, men adskillige arter optræder i meget stort antal, især på fuglefjeldene langs kysten. De talrigeste er lunde, lomvie, alk, ride, mallemuk og sule. Alle disse arter lever af fisk eller plankton.